En kondensator er en elektrisk komponent, der er i stand til at lagre elektrisk ladning. Den består af to ledende plader, der er adskilt fra hinanden af et dielektrisk materiale.

En kondensators funktion er baseret på princippet om ladningsadskillelse. Når der tilføres spænding til kondensatoren, akkumuleres positive ladninger på den ene plade og negative ladninger på den anden plade. Det skaber et elektrisk felt mellem pladerne.

Jo større spændingen eller pladernes overfladeareal er, jo mere ladning kan kondensatoren lagre. En kondensators evne til at lagre ladning måles ved dens kapacitans, som udtrykkes i farader (F).

Når spændingskilden fjernes, forbliver ladningen lagret i kondensatoren. Når kondensatoren aflades, strømmer den lagrede ladning gennem en elektrisk belastning, f.eks. en pære eller en motor.

Kondensatorer bruges i mange elektriske og elektroniske kredsløb til at lagre energi, udjævne spændinger eller filtrere frekvenser. De spiller også en vigtig rolle i elektronikken, hvor de bruges som mellemlager for data eller som en komponent i resonanskredsløb.

Der findes forskellige typer kondensatorer, som bruges til forskellige formål. Her er nogle af de mest almindelige typer kondensatorer og deres anvendelser:

1. Elektrolytiske kondensatorer: Disse kondensatorer bruger en elektrolytisk opløsning som dielektrikum og bruges ofte i strømforsyninger og forstærkerkredsløb.

2. Keramiske kondensatorer: Disse kondensatorer bruger keramik som dielektrikum og er alsidige. De bruges i en række forskellige applikationer, herunder højfrekvente kredsløb, interferensundertrykkelseskredsløb og timingkredsløb.

3. Tantal-kondensatorer: Disse kondensatorer bruger tantal som dielektrikum og har en høj kapacitans i en lille størrelse. De bruges ofte i elektroniske enheder som mobiltelefoner, computere og kameraer.

4. Polyesterkondensatorer: Disse kondensatorer bruger polyesterfilm som dielektrikum og bruges ofte i lyd- og højfrekvenskredsløb.

5. Filmkondensatorer: Disse kondensatorer bruger en plastfilm som dielektrikum og har høj nøjagtighed og stabilitet. De bruges i præcisionskredsløb som filtre og oscillatorer.

6. Glimmerkondensatorer: Disse kondensatorer bruger glimmerplader som dielektrikum og har høj stabilitet og nøjagtighed. De bruges i højfrekvens- og højspændingskredsløb.

7. Superkondensatorer: Disse kondensatorer har en høj energitæthed og kan lagre store mængder energi. De bruges i applikationer, hvor hurtig energilagring og -frigivelse er påkrævet, f.eks. i hybrid- og elkøretøjer.

Denne liste er ikke udtømmende, da der findes mange flere specialiserede kondensatorer, som er blevet udviklet til specifikke anvendelser. Valget af den rigtige type kondensator afhænger af kravene til anvendelsen, f.eks. kapacitans, dielektrisk styrke, størrelse og pris.

Kapacitansen af en kondensator kan måles på forskellige måder. En måde er at placere kondensatoren i et kredsløb og måle den tid, det tager at opbygge eller aflede en bestemt ladning. En anden måde er at forbinde kondensatoren med en kendt modstand for at danne et RC-kredsløb og måle den tid, det tager at opbygge eller reducere en bestemt spænding over kondensatoren. Der findes også specielle måleinstrumenter, som f.eks. kapacitansmålere, der kan måle kapacitansen direkte.

Kapacitansen af en kondensator angiver, hvor meget ladning kondensatoren kan lagre, når der tilføres en bestemt spænding. Den måles i farader (F). Jo større kapacitans en kondensator har, jo mere ladning kan den lagre. Det betyder, at en kondensator med en større kapacitans kan lagre en større mængde elektrisk energi.

Kapacitansen har også indflydelse på, hvordan kondensatoren fungerer. En kondensator med en høj kapacitans kan lagre en større mængde ladning og derfor levere mere energi. Det kan være vigtigt, hvis kondensatoren bruges som energikilde i et kredsløb, f.eks. til at stabilisere en spænding eller til at give impulser. Desuden kan en kondensators kapacitans påvirke et kredsløbs responstid. En kondensator med høj kapacitans kan lagre en større mængde ladning og er derfor længere tid om at reagere på ændringer i kredsløbet.

Fordele ved kondensatorer sammenlignet med andre elektroniske komponenter:

- Kondensatorer kan lagre og frigive elektrisk energi, hvilket gør dem uundværlige i mange applikationer.
- De er relativt lette at fremstille og billige at producere.
- Kondensatorer er meget pålidelige og har en lang levetid.
- De fås i mange forskellige størrelser og kapacitanser, så de kan tilpasses forskellige krav.
- Kondensatorer har en lav indre modstand, hvilket betyder, at de kan overføre energi effektivt.

Ulemper ved kondensatorer sammenlignet med andre elektroniske komponenter:

- Kondensatorer har en begrænset kapacitet og kan kun oplades til et vist punkt.
- De kan ikke lagre elektrisk ladning, hvis der ikke er forbindelse til en spændingskilde.
- Kondensatorer kan blive beskadiget ved høje spændinger, hvilket kan begrænse deres anvendelse i nogle applikationer.
- De kan være relativt store med hensyn til størrelse og vægt, hvilket kan være problematisk i nogle applikationer.
- Kondensatorer kan blive påvirket af temperaturændringer og miljøpåvirkninger.

Kondensatorer kan bruges i forskellige elektroniske kredsløb på en række forskellige måder og spille forskellige roller. Her er nogle almindelige anvendelser af kondensatorer:

1. Energilagring: Kondensatorer kan lagre elektrisk energi og frigive den, når der er behov for det. De bruges som en midlertidig energikilde i kredsløb til at kompensere for spændingsudsving eller som en buffer i tilfælde af et kort strømsvigt.

2. Udjævning af spændinger: Kondensatorer bruges i koblingsstrømforsyninger eller ensretterkredsløb til at konvertere vekselspændinger til jævnspændinger og udjævne spændingstoppe. De reducerer støj og sikrer en mere stabil forsyningsspænding.

3. Tidskonstant: Kondensatorer kan bruges til at skabe tidsforsinkelser i kredsløb. I kombination med modstande danner de RC-elementer, der bruges i timerkredsløb, oscillatorer og filtre.

4. Kobling og afkobling: Kondensatorer bruges ofte til at overføre eller koble signaler mellem forskellige kredsløbsblokke. De muliggør transmission af AC-signaler, mens de blokerer DC-signaler. Afkoblingskondensatorer bruges til at isolere og minimere interferens eller støj fra en kilde.

5. Delefilter: I lyd- eller musikkredsløb bruges kondensatorer som en del af delefiltre til at filtrere og sende bestemte frekvensområder til forskellige højttalere eller forstærkere.

6. Beskyttelse mod jævnstrøm: I vekselstrømskredsløb bruges kondensatorer til at blokere jævnstrømskomponenter og kun tillade vekselstrøm at passere igennem. Det beskytter f.eks. elektrolytkondensatorer mod en modsatrettet polaritet, der kan forårsage skade.

Kondensatorers rolle i elektroniske kredsløb kan variere afhængigt af anvendelsen, men generelt bruges de til at stabilisere spændinger, transmittere signaler, skabe tidsforsinkelser og minimere interferens.

Når man køber højtydende kondensatorer, er mærkespænding, kapacitans, ESR (Equivalent Series Resistance) og temperaturområde særligt vigtige. Disse værdier bestemmer komponentens elektriske belastningskapacitet, energieffektivitet og levetid under reelle driftsforhold. Ved anvendelse i effektelektronik eller energilagringssystemer skal der også tages højde for pulsstrømskapaciteten. Desuden er dielektrikummet (f.eks. aluminium, tantal, keramik eller polymer) en kritisk faktor for stabilitet og ældningsadfærd. Ingeniører bør være opmærksomme på tolerancespecifikationer, monteringsform (SMD vs. THT) og mulig parallelkobling af flere kondensatorer for at optimere designet af spændings- og temperaturprofiler. En præcis specifikation forhindrer for tidlige fejl i applikationer med høj strøm eller høj frekvens.

I en sammenligning af kondensatortyper viser keramiske kondensatorer i klasse II DC-forspændingseffekter med op til 80 % tab af kapacitans. Elektrolytkondensatorer ældes på grund af elektrolytfordampning med 2-5% kapacitetstab pr. 1000 timer ved nominel temperatur.

filmkondensatorer giver den højeste langtidsstabilitet med