Et potentiometer er en elektrisk komponent, der bruges til at give en variabel spænding eller en variabel modstand. Det består af en fast modstand (det såkaldte modstandselement) og en visker, der kan glide hen over modstanden.
Funktionen af et potentiometer er baseret på princippet om spændingsdeleren. Modstandselementet er normalt en lang, tynd tråd eller et lag af kulstof eller et andet ledende stof. Indgangsspændingen (normalt en konstant spænding) tilføres begge ender af det resistive element. Viskeren, som trykkes på det resistive element med en kontakt, kan bevæges langs det resistive element.
Hvis viskeren er placeret i midten af modstandselementet, deler den indgangsspændingen i to lige store dele, da modstanden er den samme på begge sider af viskeren. Det betyder, at spændingen ved viskeren er halvdelen af indgangsspændingen. Når viskeren flyttes langs modstandselementet, ændres forholdet mellem de delte spændinger. Hvis viskeren f.eks. er tættere på den ene ende af modstandselementet, vil spændingen ved viskeren være tættere på indgangsspændingen.
Viskerens position bestemmer derfor, hvor stor en del af indgangsspændingen, der kan aftappes ved viskeren. Denne udtagne værdi kan så bruges som en variabel spænding eller variabel modstand.
De fysiske principper, der ligger til grund for funktionen af et potentiometer, er Ohms lov (spænding er proportional med modstand og strøm), princippet om spændingsdeleren og egenskaberne ved elektrisk strøm og modstand.